|
- I den vestlige verden er mad noget, vi får kastet i
nakken. Det er ikke længere et behov for os, og derfor bliver det
en detalje. Vi har mistet respekten for det at ernære os. Faktisk
er der rigtig mange mennesker, der ikke aner, hvad mad er, fordi de
ikke har lært at bruge deres smagssanser.
Mad i dag er pacet frem med kunstig gødning, der blandt andet
betyder, at vandindholdet i planterne er ekstremt højt. Maden har
bare ikke den samme styrke, som den havde engang. Hvis man gik ind
i et supermarked, og tog alle de varer ned fra hylderne, som ikke
er produceret naturligt, vil der ikke stå ret meget tilbage.
Forbrugerstyrelsen har i en undersøgelse testet folks smagssans
ved at lade forsøgspersonerne spise både en designerkylling, der er
injiceret med salt og sukkervand, og en økologisk kylling.
Overraskende nok synes de fleste, at designerkyllingen smagte
bedst.
Noget, der står som en milepæl, er lørdagskyllingen. Et symbol
på det dårligste mad, man kan forestille sig. Helt op til 70'erne
vi var fantastisk til at lave mad af egne hjemmeproducerede
råvarer, men vi faldt helt på halen over denne her lørdagskylling.
Og så begynder det jo med mad på dåse og pulversovse, og alle de
ting, der er hurtige og nemme, men som har en helt anden
smag.
Samtidig rykkede kvinderne ud af køkkenet, og det er ikke blevet
erstattet fra mandens side. Så der er mange børn, der aldrig har
været med til at lave mad derhjemme. Vi bliver med andre ord mere
og mere fremmedgjorte overfor måltidet og overfor, hvad der
egentlig foregår derude. Man ville jo aldrig kunne få folk til at
købe McDonald's, hvis vi havde et hæderligt forhold til mad.
Man kan ikke forvente, at folk ved alt, for det står ikke nogle
steder, at den laks, der er produceret i et dampbrug med
penicillinpiller, farvestoffer og vækstfremmere, har en nedsat
mængde af N3-fedtsyrer, fordi den får en foderstofblanding, som
ikke er naturlig.
Vi skal blive meget klogere på, hvad vi egentlig propper i munden,
og opponere imod, at fyrre procent af det mad, der bliver
produceret, aldrig når ind på middagsbordene. Det handler om
kundskab, men vi ved også, at det kan være meget svært at
gennemskue, hvad maden i supermarkederne har været igennem.
.
Her er 6 gode råd til at genvinde respekten for
maden.
1. Accepter, at du skal bruge noget
tid.
Det handler ikke pludselig om at gå på deltid, men det kræver
noget omtanke. Mad kræver at du bruger lidt tid og er det lavet
nogenlunde sundt og fornuftigt er det også det bedste du kan give
din krop.
2. Værdsæt dit køleskab.
Det kræver, at man åbner sit køleskab og tænker: nej, hvor
dejligt, at jeg har noget lækkert mad herinde. Lad mig værne om
det. Hvad kan jeg genbruge fra i går?
3. Opbyg din vilje.
I virkeligheden handler det om folks vilje omkring det
her. For hvis du har en vilje, har du også energi til det.
4. Vær kreativ, når du laver
mad.
Brug det mad du har i huset. Har du en opskrift hvor det skal
grønsager i så erstat dem med det du har i stedet for at købe
nye.
5. Vær nysgerrig.
Alle burde have viden om, hvor vigtigt det er med den
næring, vi tager til os. Om hvilket slags kryds vi sætter
miljømæssigt, når vi køber en vare.
6. Blæs på holdbarhedsdatoerne.
Det med mindst holdbar til er helt afmarcheret. Hvem har ikke
fundet en dåse flåede tomater bagerst i skabet, der er to år for
gammel, men som intet fejler. Og det er altså ikke madvaren, der er
noget i vejen med. Det er datoen. Med andre ord vurdere selv
maden inden det ryger ud.
Over hele verden bliver der hvert år smidt så meget mad ud,
at det ville kunne mætte 10 milliarder mennesker. Det er
tankevækkende, når én millard mennesker sulter.
|